Paradentosebehandling
Hvad er paradentose? Paradentose er en betændelse omkring tænderne, der medfører, at den knogle, tænderne sidder fast i, bliver nedbrudt.
Hvordan behandles paradentose?
Behandlingen af paradentose går ud på at stoppe nedbrydningen af yderligere knogle.
Omhyggelig instruktion i hjemmetandpleje, grundig tandrensning og nænsom fjernelse af bakteriebelægninger på tandroden er nogle af de behandlinger, der kan være med til at stoppe en igangværende paradentose.
En stor del af befolkningen lider af paradentose i varierende grad. Såfremt sygdommen bliver fundet i tide og behandlet korrekt, er det sjældent at paradentosen forværres. Med den rigtige behandling behøver man således ikke at miste tænder.
I enkelte tilfælde, hvor paradentosen er meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at benytte nogle af de andre avancerede behandlingsmetoder, vi kan tilbyde.
Hvad er prognosen?
Skulle du uheldigvis allerede have en begyndende paradentose med lidt løse tænder, kan vi normalt tilbyde behandlinger, der kan løse det problem.
På grund af den særlige forebyggende indsats kan tandlægerne eller tandplejeren normalt bremse en igangværende paradentose.
Men det kræver, at vores omhyggelige behandling og rådgivning bliver fulgt op af regelmæssig tandpleje.
Hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker en tid i klinikken, er du altid velkommen til at ringe til os på 38 89 99 99.