Paradentosebehandling hos erfarne tandlæger
Hvad er paradentose?
Paradentose er en betændelse omkring tænderne, der medfører, at den knogle, tænderne sidder fast i, bliver nedbrudt. For at undgå, at paradentosen skaber varige mén, er det vigtigt at opsøge hjælp hos en dygtig tandlæge, der kan igangsætte den rette behandling. Netop dette kan vi hjælpe dig med.
Hos Husum Torv Tandlægecenter tilbyder vi nemlig paradentosebehandling i trygge rammer. Vores tandklinik ligger centralt placeret på Husum Torv, men her kan du nemt komme forbi for at få behandlet paradentose, hvis du bor i Brønshøj, Vanløse, Herlev, Søborg, Rødovre eller et andet sted her i området.
Hvordan foregår en paradentosebehandling?
Paradentosebehandling går ud på at stoppe nedbrydningen af yderligere knogle.
Omhyggelig instruktion i hjemmetandpleje, grundig tandrensning og nænsom fjernelse af bakteriebelægninger på tandroden er nogle af de behandlinger, der kan være med til at stoppe en igangværende paradentose.
En stor del af befolkningen lider af paradentose i varierende grad. Såfremt sygdommen bliver fundet i tide og behandlet korrekt, er det sjældent at paradentosen forværres. Med den rigtige behandling behøver man således ikke at miste tænder.
I enkelte tilfælde, hvor paradentosen er meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at benytte nogle af de andre avancerede behandlingsmetoder, vi kan tilbyde. Vi sørger naturligvis for at finde frem til den helt rette paradentosebehandling til din situation.
Hvad er prognosen med paradentose?
Skulle du uheldigvis allerede have en begyndende paradentose med lidt løse tænder, kan vi normalt tilbyde behandlinger, der kan løse det problem.
På grund af den særlige forebyggende indsats kan vi som tandlæger og tandplejere normalt bremse en igangværende paradentose.
Men det kræver, at vores omhyggelige paradentosebehandling og rådgivning bliver fulgt op af regelmæssig tandpleje.
Vi tilbyder også:
Rodbehandling
Fjernelse af visdomstand
Kontakt os med spørgsmål eller for booking
Har du spørgsmål vedrørende paradentosebehandling, er du altid velkommen til at ringe til os på 38 89 99 99. Ønsker du at booke en tid i klinikken, så er du også meget velkommen til at kontakte os – eller du kan benytte dig af vores online bookingsystem her på siden.